Cassandra Karlsson

Cassandra Karlsson profil

Kontakt mig og lad os få en snak!

Sprogkonsulent

Jeg er 28 år og arbejder som sprogkonsulent hos SEO-Partners, primært med tekstforfatning og oversættelse, hvor jeg har stærke kompetencer indenfor svensk, engelsk og dansk. Jeg er født i Sverige, men bor i Odense siden 6 år tilbage. Jeg er en sprognørd af rang, der elsker alt fra platte wordplays og grammar jokes, til at rette grammatikfejl og lære nye sprog (hvilket lige nu er spansk). Derfor valgte jeg at læse engelsk på universitetet og har nu en cand.mag. i engelsk og historie.

I mit arbejde går jeg op i detaljerne, and call me crazy, men den sidste redigeringsfase er dét, jeg glæder mig mest til i skriveprocessen. Selvom jeg bruger meget tid på at optimere mine tekster, sørger jeg altid for at overholde deadline og følge instruktionen. Som person er jeg nemlig alt for struktureret og ansvarsbevidst til ikke at aflevere et fremragende produkt til tiden.

I min fritid er jeg træner for et cheerleadinghold, hvor jeg får lov til at udfordre og udvikle både mig selv og mine udøvere. Derudover tager jeg gerne ud i verden på jagt efter nye oplevelser – det gælder alt fra surfcamp i Portugal til vandring i Puerto Ricos regnskov.